Find de rigtige sko til bryllupsdagen!
Kender du det, at du har fundet den helt rigtige kjole til en festlig lejlighed, men på dagen går det op for dig, at skoene, der fuldender looket, mangler?
Du er garanteret noget mere forberedt, når det kommer til dit eget bryllup, og der er nok næppe den detalje, der kommer bag på dig på dagen. Men skoene er alligevel én af de ting, der ofte bliver skubbet til det sidste.
De rigtige sko giver dig en holdning, der er flatterende for din krop, og som fremhæver og løfter din brudekjole op på en smuk måde. At vælge højhælede sko gør, at du får en flot holdning, og at kjolen falder smukt – men du bør også huske på, at du kommer til at bære skoene hele dagen, og at du skal orke at gå rundt i dem i mange timer.
For hvad skal man lige vælge, hvis valget både skal være praktisk, smukt og til at betale? Du behøver ikke at vælge mellem disse tre med roccamore. Vi guider dig til at finde de perfekte sko til brylluppet!
Sko: Darling fra Roccamore, Kjole: Buch Couture
ROCCAMORES TIPS TIL AT FINDE DE RIGTIGE BRUDESKO:
Dine sko er et vigtig valg for din bryllupsdag. Hvis du føler dig tilpas og komfortabel i dine sko, så har du allerede de rette forudsætninger for at få en helt igennem fantastisk dag.
Hvis du ikke er vant til at gå i høje hæle, så er det en god ide at have gået i skoene et par gange inden den store dag. Hop eventuelt i dine sko hjemme i stuen – her kan du ’øve’ dig selv og dine fødder uden at slide på skoene.
Derudover bør du altid overveje sko ud fra dit bryllups lokation. Hvis dit bryllup fx er udenfor på græs, bør du måske undgå den 12 cm. høje stilet med den tynde hæl, som sandsynligvis vil synke ned i græsset. Her kan du i stedet gå med alternativer såsom en chunky hæl!
Sko: Zoe fra Roccamore, Kjole: Buch Couture