Du har hørt om et "power suit", men hvad med "power heels"?

Har du set #RoccamoreRebel-kampagnen? Hvis du bor i København eller en anden storby ligesom jeg gør, så har du nærmest ikke kunne undgå at blive eksponeret for kampagnen, som sætter fokus på nogle seje individer med roccamore på fødderne. Først var det læge Alice Skovhede Nielsen med de elektrisk blå Sandi på fødderne, så investor og badass forretningskvinde Mia Wagner med Caroline-stiletstøvlen, dernest tandlæge Anders Sonnichsen iført pink Stephanie og senest har forfatter Leonora Christina Skov været frontfigur med en blå glimmerpump opkaldt efter hende selv. 

Til at starte med skænkede jeg ikke kampagnen mange tanker. Hvorfor er det overhovedet relevant, tænkte jeg? Er det bare for at generere god omtale? Det er roccamore som bekendt ret god til, men kampagnen havde allerførst ikke den store effekt på mig. Det var først da Mia Wagner blev hevet ind i en debat om, hvorvidt kvinder i erhvervslivet kan blive taget seriøst, når de klæder sig feminint, at jeg tog stilling til kampagnen og dens budskab. For Mias pointe om, at stiletter ikke gør dig mindre professionel rammer nemlig plet hos mig. Der er ingen, der skal fortælle mig, hvad jeg kan eller ikke kan have på - eller hvorfor jeg skal tage det på. Hvis jeg føler mig godt tilpas, så tager jeg det på. Det er klart, at jeg ikke ville kunne det, hvis jeg arbejdede et sted med en specifik type uniformering, men idet jeg ikke er bundet af en dresscode vil jeg heller ikke være bundet af, at andre skal acceptere min stil.

HØJE HÆLE ER IKKE ET UDTRYK FOR PYNTESYGE

Jeg tror især debatten frustrerede mig, fordi Mias opponenter var meget hurtige til at proppe tøj i “feminine” og “maskuline” kasser, hvilket jeg - ligesom Mia Wagner - ikke er enig i. Stiletter og rød læbestift er ikke lig med, at man “tager sex med på arbejde,” som Mia selv formulerede det. Det er heller ikke et udtryk for pyntesyge. Det er et stilvalg, som er op til den, der bærer det. Derfor var det også en tiltrængt langemand til modstanderne, da Anders blev udvalgt til at være den næste ‘RoccamoreRebel’ i kampagnen. 

Det har altid undret mig, at andre mennesker kan have så travlt med, hvad Anders eller Mia eller for den sags skyld også roccamore-stifteren Frederikke vælger at tage på af sko og tøj, for det synes jeg ikke kommer andre ved end dem selv. Jeg tror i virkeligheden, at de fordomme tirrer mig så meget, fordi jeg selv bliver mødt af dem fra tid til anden. Jeg lider af kroniske smerter og får tit at vide, at jeg “ikke ser syg ud”. Jeg har oplevet i mange situationer, at det er en dårlig idé at tage pænt tøj og høje hæle på, hvis jeg vil behandles med respekt og modtage den behandling, som mine skavanker kræver. For så ser jeg ikke “syg nok” ud til at ligne én, der fortjener hjælp. Det vil jeg gerne prøve at gøre op med, for min smerte er selvfølgelig ikke betinget af min garderobe.

MIN INDRE REBEL VIL HAVE MERE GLIMMER, TAK!

Jeg følte mig faktisk så inspireret af kampagnens budskab og debatten mellem Mia Wagner og diverse  kværulanter, at jeg købte Blue Glitter Millie. Blue Glitter Millie er et fantastisk par støvler overstrøet med blå glimmer, der selvfølgelig også er komfortable og nemme at gå i. De er bestemt ikke for folk, der ikke vil have ekstra opmærksomhed. Jeg har en tendens til at gemme mig selv lidt væk i sort tøj og nedtone mit udseende, fordi jeg ikke vil virke for frembrusende (det klarer min personlighed nemlig for mig). Men de blå glimmerstøvler, dem kunne jeg alligevel ikke undvære. Når jeg har dem på, så føler jeg mig mindre syg. Jeg føler mig mere badass. Ikke feminin eller maskulin eller udsat eller ynkværdig. Jeg føler mig mere ‘mig’.

Og det er nok hele min pointe. Det tøj og de sko, vi går i, skal ikke definere hvilken behandling, vi bliver udsat for, hverken på arbejdspladsen eller i sundhedssystemet. Anders må gerne gå i høje sko og samtidig blive taget seriøst som tandlæge. Mia må gerne gå i høje sko og samtidig blive taget seriøst som forretningskvinde. Alice må gerne gå i høje sko og samtidig blive taget seriøst som læge. Leonora må gerne gå i høje sko og være succesfuld forfatter. Frederikke må gerne gå i høje sko og være skelsættende iværksætter. Og jeg må, ligesom dig, også gerne gå i høje sko og samtidig blive taget seriøst i mit hverv og i sundhedssystemet. Jeg er måske ikke frontfigur i roccamores kampagne, men den har stadig fået mig til at føle mig som en ægte ‘rebel’. Så hvis din indre ‘rebel’ har lyst til at gå i glimmersko, så siger jeg go for it!

Simone E., shoelover