Sådan bærer du leopardprintsko: en styling guide!

 

Da Bellucci Leo kom ud for et år siden, beundrede jeg hende men tænkte, at hun bestemt ikke var noget for mig. Jeg har nemlig et had-kærlighedsforhold til leopardprint, fordi dyreprint kan falde i to forskellige kategorier: ekstremt eksklusivt og ekstremt billigt. Som kvinde med asiatiske rødder, er jeg ekstremt bevidst om, hvordan ”sexy” skal se ud på mig for ikke at få uønsket opmærksomhed. Derfor har jeg aldrig overvejet at få Bellucci Leo til trods for kærlige og lokkende opfordringer i roccamore shoelovers gruppen. Jeg viger ellers aldrig tilbage for vilde og over-the-top looks, så man skulle tro, at vi var et match, for Bellucci Leo er i sandhed en statement-støvle. Til gengæld kunne jeg godt lokkes til at style hende. 

Og hvad opdagede jeg? At Bellucci Leo både er vild sjov at style, og at der er ikke det, hun ikke passer til! Man har et standpunkt, indtil man tager et nyt, så ja, nu bor Bellucci leo hjemme hos mig! (Hvordan gik det lige sidst, jeg bare lånte en sko? Ja, sådan kom Penny Grey også hjem til mig og bo!).

Klassisk sort garderobe

Bellucci Leo er den perfekte støvle, hvis du har en klassisk sort garderobe. Leo og sort klæder hinanden utroligt godt. Leo giver det lille ekstra spræl, der forvandler sikker sort til classy sort med bid. Du kan også, som jeg har gjort her, tilføje en leo bluse, et leo bælte eller en leo cardigan. 

Leo bluser er nemme at finde. Og nemme at finde secondhand. Både dyre og billige mærker producerer fine bluser med print, der passer perfekt til Bellucci Leo. Jeg har her valgt en rullekrave udgave for at trække i den tækkelige retning ☺ (apropos mine indledende tanker).

Klassisk navy

Bellucci Leo er et frækt match til en klassisk farve som navy blå, som kan tendere til lidt kedelig, hvis man styler den med en matchende klassisk sko. På første billede tilfører leo den klassiske marineblå kjole kant. Minimalisme møder dyreprint. Det er en god kombi. 

Sættet på billede 2 og 3 er en vintagekjole med bolero jakke i fløjl fra 50’erne. Der tilfører Bellucci Leo vintagelooket et strejf af moderne, og det spiller!

Efterårsfarver og drillende vejr

Bellucci Leo er ikke en sart støvle. Og tak for det. Hun passer rigtigt godt til efterårsfarver, og hun tager ikke skade af at blive fanget i omskifteligt efterårsvejr! Jeg kan sige, at jeg selv blev fanget i silende regnvejr. Da jeg kom hjem, tørrede jeg hende af med køkkenrulle og puttede køkkenrulle i tæerne. Hun var så god som ny dagen efter. Ikke at jeg anbefaler at bruge hende som gummistøvle, men græde behøver man ikke over at have glemt skiftesko.

Som I kan se, har jeg stylet hende til både bordeaux og karrygult! Der binder bælte, bluse og cardigan, sættene sammen på sødeste vis. 


Day to night boot

Som I kan se, er hun både fin til hverdagsbrug med sorte skinny jeans, skjorter og blazer, og suveræn til fest! Her er hun stylet med tre forskellige brune festkjoler. (Det er der i øvrigt ikke mange sko, der kan; gå både til sort og brunt!) En rigtig day to night boot. Sådan en man kan tage med på weekendture eller med til konferencer, hvor man hårdt skal prioritere, hvilke sko/støvler man skal have med. 

I øvrigt synes jeg, at leo og blonde fungerer rigtigt godt sammen. Jeg har før nævnt, at materialekontrast er lækkert, og blonde og leo er ikke en undtagelse. De komplementerer hinanden suverænt smukt. 


Midi-kjoler og midi -nederdele

Skaftet har en god længde, men går ikke helt op til knæet. Så det er noget, man skal tage in mente, når man vælger længden på nederdel og skørt. Jeg synes, at proportionerne spiller maksimalt, når skørt/kjoler møder støvlekanten, så benet ikke ”skæres over” for mange steder. Så kjoler og nederdel med midi-længde er smukke til! Og det uanset silhuet: det gælder både smalle pencilskirts såvel som skørter med volume!  

Farvemæssigt spænder disse styles ud over hele spektret af ”klassiske” farver (grå, navy, sandfarvet, sort, creme) og leo klæder dem alle. 

Fræk og tækkelig

Bellucci Leo er fræk. Blazere er tækkelige. Hvad får man, når man parrer lange tækkelige blazere med Belucci Leo? En festglad en af slagsen! Her har jeg stylet med bare ben, men flotte sorte strømpebukser med mønster vil også være flotte til.

Leo og pangfarver

Efter at have stylet Bellucci Leo på utallige måder med mange forskellige klassiske farver, skal hun da også prøves af med pangfarver. Jeg elsker vilde farver med smæk på, og hurra! Bellucci Leo passer også til den glade og farverige del af garderoben, uden at miste sin eksklusivitet. Så ja, jeg er solgt og har nu ikke længere et had-kærlighedsforhold til leopardprint! Only love. 


Skrevet af Sandra Y.S., shoelover


SHOP HER:


BONUS! Se skoene i aktion:

 
Women's Daily