Er det et handicap at være kvinde?
Frederikke Antonie Schmidt er grundlæggeren af roccamore og skaber håndlavede italienske sko med en specielt designet sål, der regulerer fødderne til at gå så anatomisk korrekt som muligt. På 5 år har hun bygget en virksomhed, der i 2019 solgte 10.000 par sko. Som kvindelig virksomhedsejer møder hun dagligt den bias, der ligger omkring kvindelig iværksættere.
28% kvindelige ledere
Skandinavien er længe blevet peget på som et positivt eksempel på emnet ligestilling, men der er stadig overraskende få kvinder med lederroller. Blot 28% af lederne i Danmark er kvinder, ifølge en rapport fra The Cato Institute. Endnu mindre er antallet af kvindelige iværksættere og forretningsejere. Meget på grund af flere ekstra udfordringer undervejs med finansiering af kapital, ved at få anerkendelse og optjene autoritet, som deres mandlige kolleger ikke oplever.
Danske forretningskvinder fortæller alt for ofte om at blive opfattet som en sød, lille, ufarlig kvinde, der ikke kan måles med de mandlige kollegaer.
For kan en "sød lille, ufarlig kvinde" forpligte sig til den udtømmende og fortærende livsstil, som det at være en virksomhedsejer? Frederikke har kæmpet mod den nøjagtige fordom det meste af sin iværksætter karriere:
“Udgangspunktet, når de møder mig og ikke har hørt om Roccamore er, at de tror, det er en hobbyvirksomhed. Det er lidt hyggeligt, en lille biks, hvordan er det nu, din mand hjælper dig? Hvad laver du så på arbejde? Jamen, det ER mit arbejde.”
Er det et handicap at være kvinde?
Faktisk er det en blomstrende forretning; roccamore har tredoblet deres omsætning hvert år siden Kickstarter-kampagnen, der grundlagde brandet i 2015. Kickstarter platformen, der er en værdifuld finansieringskilde for hundreder tusinder af iværksættere, gav Frederikke vingerne til at flyve og kapital til den første produktion.
Frederikke rejste i 2016 kapital af en business angel til at flytte sin produktion fra Spanien til Italien. Siden købte hun ham ud og har for nyligt igen rejst lidt kapital til at udvide produktionen. I begge tilfælde blev hun mødt med chauvinisme, arrogance og ligefrem uvidenhed:
“Jeg møder mange mandlige business angels, der hurtigt undervurderer mine evner og tænker, at den kan de da fikse”, afslører Frederikke, der ofte har hørt sætningen “jeg har liiige 2-300.000 kr., jeg gerne vil putte i noget og bruge min tid på.”
Frederikke oplever ofte, at fordi hun er kvinde, tror mange investorer, at hun skal bruge mindre kapital og have mere hjælp end sine mandlige kollegaer. “Jeg fik for nylig en mail fra en ret anerkendt angel, der gerne ville investere. Jeg spurgte ind til hans kompetencer, og hvad han mente, han kunne bidrage med til Roccamore. Han blev SÅ vred. “Hvem troede jeg, at jeg var, at jeg opførte mig på den måde.” Han havde erfaring fra +50 virksomheder og havde bygget den slags succeser, jeg aldrig ville komme i nærheden af. Der blev jeg ret paf.”
“Jeg har snakket med en del venture kapitalfonde og specielt en af dem var, ret atypisk, helt ligeglad med produktet. Om det var skinny bitches nede fra den lokale, menstruationskopper eller italienske sko var det samme. “Så længe det sælger, skalerer vi bare lortet op,” sagde han.
Han brugte den første halve time af mødet på at sammenligne mit produkt med menstruationskoppen, som »man jo heller ikke fattede pointen med«. Bagefter brugte han 40 minutter på at nedgøre kvinder i topposter. Til slut blev sekretæren kaldt ind, så hun kunne vurdere produktet “som han jo ikke forstod sig på.” Jeg fik faktisk et tilbud fra ham, men sagde nej tak.”
Debatten om kvindelig og mandlige iværksættere er ofte dokumenteret i medierne, hvor kvinde empowerment og lighed i kønsspecifikke repræsentationer har været varme emner i flere år. Frederikke oplever at mange journalister skriver historier om hvor svært det er at være kvinde og ofte fra et “det er synd for os” synspunkt, der absolut ikke hjælper med at nuancerer debatten.
Hun mener det er svært, at få lov til at tale om succeserne, fordi der ofte ligger en forudindtagethed om, at det er synd for kvinderne, og derfor er der mere kød på den version af historien. “Der var for nyligt en redaktør, der sagde til mig at ingen jo gad at læse om kvinder med success, og at det var det Instagram var til for. Det gjorde mig helt paf og enormt ked ad det,” fortæller Frederikke.
“Jeg får altid spørgsmål om, hvornår jeg skal have børn, hvor mange børn vi skal have, hvorfor vi ikke har nogen børn. Jeg synes, det er privat, og at folk skal blande sig udenom. Du ville jo ikke spørge en mandlig leder om det samme.”
Vi bliver hele tiden bedre til at anerkende talent og passion, og glemme køn, men der er langt endnu. Kvinder i lederpositioner og kvindelig iværksættere må stå sammen og kræve samme rettigheder til succes som mændene. Ofte skal en kvinde give sig 120% for at opnå det samme som sine mandlige kollegaer, fordi hun starter i minus. Men når alt kommer til alt, burde køn hverken give fordele eller ulemper, vi skulle hellere kigge på menneskers passion og talent - måske det lykkes i 2020.