Kan vi holde op med udtrykket “kvindelig iværksætter”?
Maskulin og feminin ledelse
Skodesigner og direktør Frederikke Schmidt var for nyligt til et stort leder event. 2000 forretningsfolk, topledere og deslige var samlet til en dag med inspiration, professionel udvikling og networking.
Det første foredrag blev holdt af en vigtig mand i jakkesæt. Fra scenen fortalte han de fremmødte erhvervsfolk om ledelse.
Den første ledertype, han talte om, var den “frembrusende problemløser”. For at illustrere typen dukkede der et billede op på de store skærme bag ham. To smarte, bredskuldrede mænd med fuld fart fremad mod kameraet.
“Og så er der den mere procesorienterede ledertype”, forklarede manden på scenen. “Typen, for hvem det mere handler om vejen til målet end målet i sig selv”. Bag ham skifter billedet af de tre mænd til et af to kvinder, der sidder og snakker sammen i en sofa.
Talerens valg af de to billeder til at illustrere sin pointe, er ifølge Frederikke symptomatisk for den gammeldags forestilling, der stadig dominerer fortællingen om kønnets betydning i erhvervslivet. Og Frederikke bryder sig ikke om, at andre sætter rammerne for hende.
Det ses gennemgående ved hendes virksomhed roccamore. Den stiftede hun i 2014 som et projekt på crowdfunding platformen Kickstarter, hvor iværksættere kan søge funding hos folk i hele verden til at realisere deres ide.
Skabt i trods
Frederikke har i samarbejde med en ortopæd udviklet en sål, der kan masseproduceres til hendes højhælede designersko. Sålen, der er testet af Hvidovre Hospital, former sig efter brugerens fødder, hvorfor skoen derfor bliver mere behagelig.
Som udgangspunkt gjorde hun det i trods. Hun havde lavet et bachelorprojekt, som handlede om at lave højhælede sko, folk rent faktisk kan holde ud at gå i, og som kan fås til en overkommelig pris. Men som også har et design, der kan konkurrere med moderigtige sko fra huse som Prada og Valentino.
Men det, sagde censor, var umuligt.
“Det provokerede mig og gav mig motivationen til at bevise, at det godt kunne lade sig gøre,” siger Frederikke.
Kickstarter-kampagnen gav hende 330.000 til udviklingen af de perfekte højhælede”, hun så for sig. Med hjælp fra ortopædisk skomager fik hun lavet en prototype. Efterfølgende har hun fået en italiensk skoproducent til at producere skoene for sig. En lille familieejet virksomhed, hvor tre generationer sidder og laver sko i hånden. Siden da er det gået strygende for den 36-årige skoboss, der i 2019 solgte 10.000 par sko.
Hvorfor skal vi kønsopdele talent?
I sine år som iværksætter har hun flere gange oplevet at blive sat i bås som ”den kvindelige iværksætter”.
“Fordi det næsten altid skal være historien om, at det er åh så synd for den kvindelige iværksætter. Det er nærmest et handicap, man skal forholde sig til”, siger Frederikke.
Hun forstår ikke, hvorfor kvinder skal sættes i bås: “Hvorfor skal vi segmentere folk ud fra deres køn? Hvorfor er det, at der findes kønsopdelte priser inden for iværksætteri? En for iværksættere og en for kvindelige iværksættere?”
Ifølge hende burde vi på tærsklen til 2020 kunne vurdere mennesker ud fra éns identitet og den passion, der driver én. Og én gang for alle droppe det evindelige fokus på køn.
“Det ville skabe mere fair konkurrence og sætte kvinderne fri til ikke bare, at kæmpe på lige fod med mændene, men også at få samme anerkendelse. Intet ondt om mænd, men maskulin og feminin ledelse handler ikke om køn, det handler om et sæt værdier og et mindset, som både kvinder og mænd kan have. Kønsopdeling er outdatet, lad os hellere snakke om talent og potentiale, og vurderer mennesker ud fra den passion, der driver dem,“ siger Frederikke Schmidt.