Kunsten at være ærlig overfor din virksomhed

 

Frederikke Schmidt har designet verdens første højhælede sko med ortopædiske såler, men den måde hun designet sin forretning er lige så unik.

Frederikke-schmidt-roccamore.png

At skabe en gennemsigtig virksomhed

I dag sidder Frederikke Schmidt i en lænestol i Roccamore-butikken i det indre København med et par Roccamore-sko i glimmer på fødderne. De fleste af hendes 48 design er limited edition og koster mellem 1900 kr. og op til 2900 kr. De af hendes design, der ikke er på hylderne, er udgået. Når en sko bliver produceret, bliver den nemlig lavet af overskudsmaterialer fra skomærker i den absolutte luksus-ende af spektret (som Prada og Valentino) – men det ikke betyder, at det er billigere.

Jeg gør det ikke for at spare penge men for at bruge det, andre allerede har sat i verdenen.” Når der ikke er flere sko i en bestemt farve, fordi materialet er opbrugt, så laver Frederikke Schmidt modellen i et andet overskudsmateriale, og derfor bliver det nok også en anden farve.

Så laver jeg f.eks. støvletter i den grønne ruskind, og når der ikke er flere, kommer der ikke flere i lige præcis den grønne farve. Jeg kan ikke få de her materialer igen,” siger hun.

Kunder kan nemt se, hvor mange par sko der er produceret i hver farve på roccamores webshop, og hvor mange der er tilbage i hver størrelse. Den gennemsigtighed er ikke den eneste ærlige politik Frederikke Schmidt har i sin startup.

Et kig ind i roccamores produktion

I dag producerer Frederikke Schmidt på to familieejede fabrikker i Toscana, der også producerer for andre luksus- og meget dyrere mærker. Roccamore har dokumenteret processerne i flere blogindlæg på deres hjemmeside, videoer og billeder, der viser magien ved skomageri med stor respekt og hensyn til de mennesker, som arbejder på fabrikkerne. 

Hver sko passerer 17 personer og 22 trin, før de er klar. Alle komponenterne til en sko, som hæle, indlægssåler, såler eller lynlåse er alle monterede, syet og produceret i hånden. Fra start til slut kan det tage tre måneder at færdiggøre et par sko, derfor er de fleste modeller produceres i mellem 60 og 140 par.

Det skabte helt sikkert anerkendelse af, hvor specielle vores sko er, hvor meget opmærksomhed for detaljer der er”, siger Frederikke, “og det er vi stolte af. Snart vil jeg også gerne vise de bæredygtige processer vores fabrikker har vedtaget. Solenergi, zero waste, ansvarlig vandforbrug - dette er fremtiden”.

roccamore-comfortable-heels.jpg

Transparens i selskabet

Innovationsfonden har brugt Roccamore som et eksempel på et af fondens gode investeringer, og det er da heller ikke altid, at en uprøvet iværksætter kan levere så stærke regnskaber så tidligt i virksomhedens levealder, som Frederikke Schmidt har gjort. Hun tror, at det skyldes hendes ærlighed:

Jeg har en personlighed, som folk synes er skøn, fordi jeg ikke prøver at lade som om, at jeg ved alting. Jeg er meget åben og ærlig omkring, hvor svært det kan være”.

Og åbenhed opererer hun også med i andre aspekter af virksomheden. På nuværende tidspunkt arbejder der ni fuldtidsansatte og tre på deltid, og der er ingen hemmeligheder, når det kommer til virksomhedens udgifter. 

Så vi har et stort excel-ark med alle udgifter – også folks løn. Så du kan også slå op, hvad de andre får i løn”, siger Frederikke Schmidt, der tilføjer, at åbenhed gør arbejdspladsen til et rarere sted at være.

På den her måde fjerner vi alt gossip i kafferummet, plus det er en naturlig motivationsfaktor, fordi man taler om, hvorfor en kollega tjener mere. Hvis en kollega har nogle bestemte erfaringer, f.eks. har personen taget en række kurser og tjener derfor mere, så kan en anden også gå ud og dygtiggøre sig og komme tilbage og bede om mere i løn,” siger hun.

 
Women's Daily