Roccamore åbner op for 1:1 shoppeevents med sikker afstand til personalet
Midt i Corona-virussen, der fryser de europæiske markeder, arbejder grundlæggeren af roccamore Frederikke Schmidt med at holde sig tæt på sine kunder.
”Vores prioritering lige nu er at beskytte både vores personale og vores kunder. Samtidig ønsker vi at finde en måde at give den samme fremragende kundeservice og personlige tilgang, som man normalt kan finde i vores butikker.” forklarer Frederikke.
Shopping i butik - på sikker vis
For at opnå dette har Frederikke opfordret sine kunder til at booke eksklusive shopping 1:1 sessions i begge roccamore butikker i Aarhus og København. Ved at booke en times session, vil kunderne have hele butikken for sig selv til at prøve skoene og modtage personlig hjælp og rådgivning. De vil blive hjulpet af butikschefen - på sikker afstand.
”Vi stræber efter balance. Vores personale vil holde en sikker afstand på et par meter, men vi vil naturligvis stadig tilbyde kaffe, te og vin - i desinficeret service. Det er en svær tid for alle, men vi vil fortsætte med at være en kilde til glæde og positive øjeblikke midt i krisen. Jeg tror vi alle har brug for noget at muntre os op med.” fortæller Frederikke.
En personlig shoppingkonsultation fra hjemmet
Mens butikscheferne hjælper kunderne individuelt, vil roccamores kundeservice også holde sig optaget - ved at tilbyde personlige onlinekonsultationer. Kunder kan nu booke en tid til en samtale via Google Hangouts og få hjælp til at finde deres perfekte pasform, størrelse eller model fra roccamores udvalg. At have denne unikke mulighed skaber ikke kun et tættere forhold mellem virksomhed og kunde, men giver også kunderne en chance for at få alle deres spørgsmål besvaret.
”Vi vil altid stræbe efter en tæt forbindelse til vores kunder - ikke kun ved at navngive vores sko efter vores mest ivrige tilhængere, men også ved at sikre at de kan stole på mærket og den kvalitet vi står for.” afslutter Frederikke.