Videnskabeligt bevist: Verdens mest komfortable stiletter!

Dansk designer opfinder verdens første højhælede sko med indbyggede ortopædiske såler. Og de gør en forskel, viser forskningsprojekt fra Hvidovre Hospital.

Kan det lade sig gøre at få kvinder til at lide lidt mindre for skønheden, når de går i højhælede sko? Det må det kunne, tænkte den danske designer Frederikke Schmidt, mens hun selv havde sin daglige gang i høje hæle på arbejde for nogle af de store designere i Italien. Og så gik hun i gang med at konstruere verdens første stilet med indbygget svangstøtte, hælkop, forfodsløft og 6 millimeter stødabsorberende latex i sålen. Nu, små 2 år efter at de første eksemplarer af hendes stiletter med ortopædisk sål nåede købernes fødder, har hun fået videnskabens ord for, at det er lykkedes at skabe en mere komfortabel højhælet sko.

Et forskningsprojekt fra Hvidovre Hospital viser nemlig, at Roccamore, som stiletterne hedder, omfordeler belastningen på foden og desuden er mere komfortable at have på sammenlignet med tilsvarende stiletter af samme højde uden den særlige sål, som Frederikke Schmidt har udviklet i samarbejde med en ortopædisk håndskomager. Ved at lette trykket på forfoden med 19-26 procent, øges trykket på svangen med 44 procent i forhold til en almindelig stilet og nærmer sig dermed den svangstøtte, som man ser i kondisko. »Det bliver aldrig sundt for fødderne at gå i stiletter, og som læge anbefaler jeg det ikke. Men Roccamore-skoene er mindre ubehagelige at gå i end en standardstilet. De kan mindske trykket på forfoden temmelig meget og flytte noget af det til svangen. Og det, tyder alt på, er sundere for fødderne«, siger Jeannette Østergaard Penny, som er fodkirurg på Hvidovre Hospitals ortopædkirurgiske afdeling og lægen bag forskningsprojektet.

Forskellen findes i forfodsløftet

De senere år er der kommet stadig flere højhælede sko på markedet, som forsøger at gøre kvinders gang på høje hæle mere blød, affjedret og mindre smertefuld. De fleste benytter sig af en affjedret, blødere sål, men ingen af dem har svangstøtten og den indbyggede pelotte, en lille pude, som løfter forfoden i Frederikkes Schmidts sko. Det var netop forfodsløftet og svangstøtten, der fik ortopædkirurgen til at kontakte Roccamore for at undersøge skoene nærmere. »Roccamore er, så vidt jeg ved, de eneste stiletter, der bruger nøjagtig de samme principper, som vi gør, når vi laver indlæg i sko. Teorien bag skoen er god nok, men man kan jo ikke bare sige, at det også forholder sig sådan i praksis. Så jeg ville undersøge, om det hjælper at bruge de her principper i en stilet, som vi jo bruger i forvejen«, siger Jeannette Østergaard Penny. I forskningsprojektet har 22 kvinder gået 3 hele arbejdsdage, cirka 4.500 til 5.000 skridt dagligt, i henholdsvis almindelige stiletter, Roccamore og deres egne flade kondisko. Efter hver dag har de vurderet, hvor komfortable skoene var.

Ikke så overraskende fandt kvinderne kondiskoene mest behagelige. På andenpladsen kom stiletterne med den ortopædiske sål, som de vurderede var 10 procent mere behagelige under forfoden end de almindelige. Kvinderne er desuden gået i skoene på hospitalets løbebånd, mens lægen har målt belastningen af tryk på foden. Og netop ommøbleringen af trykket i skoen gør en forskel for både komforten og sundheden, forklarer Jeannette Østergaard Penny: »Du kan jo ikke skabe et mindre tryk ned på foden, fordi du vejer det samme ved hvert skridt. Så opgaven er at prøve at kanalisere det tryk væk fra trykpunktet og ud til resten af foden, så ingen steder bliver overbelastet. Når du lægger en pelotte ind under forfoden, får du et større tryk ved svangen, som er understøttet i den her sko. I en almindelig sti let rører du næsten ikke ved svangen, men går nærmest lodret ned på forfoden«.

Ikke bygget til fødder

Det var netop det, der undrede Frederikke Schmidt, da hun i sine år i Italien dagligt skridtede hen over brostenene i sine designerhæle. »I den branche går man i stiletter hver dag, og de er jo fantastisk smukke, og håndværksmæssigt er de også enormt godt lavet. De er bare ikke lavet med tanke på kvindefødder; de er lavet til at stå og se godt ud på en hylde. På almindelige stiletter er indersålen helt flad, fordi det er den smukkeste og letteste måde at lave dem på. Men vores fødder er jo ikke flade«, fortæller hun.

Frederikke Schmidt satte sig for at bygge en højhælet sko, der former sig efter foden – i stedet for omvendt. Under sin research opsøgte hun ortopædskomager Kenneth Elsgaard, som hjalp hende med at omsætte ideerne til virkelige såler. »De eneste indlæg, han havde til kvinder, var til løbesko og graviditet, så dem gik jeg gik rundt med for at finde ud af, hvordan vi kunne forbedre dem, så de kunne forme foden så anatomisk korrekt som muligt i høje hæle«, fortæller Frederikke Schmidt. Efter utallige tilretninger nåede hun omsider frem til en sål, hun var tilfreds med. Så den gik hun selv med – lagt ned iet par støvler, fordi de fyldte for meget til at kunne være i almindelige sko.

I 2015 var de første håndlavede sko med Frederikkes ortopædiske sål på vej fra fabrikkerne i Italien til de første kunder, som havde støttet projektet. »Bagefter skypede jeg med alle de 326, der havde købt mine sko, for at få deres input til, hvordan jeg kunne gøre komfort og design endnu bedre, og hvad de gerne vil have i næste kollektion«, fortæller hun. Selv om stiletten med Frederikke Schmidts egne ord er »så god, som den kan blive«, har hun flere forbedringer på vej: »Jeg vil gerne udvikle specifikke sko til arbejdslivet. Dem, der står meget op, dem, der skal løfte meget, dem, der går meget. Mange kvinder kan jo ikke bare lade være med at gå i høje hæle, fordi det ofte er en del af uniformen eller arbejdskulturen«.

Høje hæle er til fest

Hvor usunde højhælede sko egentlig er for fødderne, har ingen dokumenteret med sikkerhed. Flere studier peger på forskellige mulige skader og gener: smerter, knyster, åreknuder, forvredne ankler, hammertå og bristninger af trædepudens bindevæv. Der findes ingen danske opgørelser over, hvor mange kvinder der går i højhælede sko og hvor ofte. I USA viser et studie fra American Podiatric Medical Association, at 49 procent af alle landets kvinder går med stiletter. 39 procent af dem bruger stiletterne hver uge, og 71 procent af dem fortæller, at de har smerter i fødderne. Hvad med fodkirurgen, går hun selv i stiletter? »I mit arbejde som læge går jeg mest i træsko, men jeg har da 10 par stiletter i skabet og også et par 12 centimeter høje Prada. Stiletter er ubehagelige at have på, så jeg bruger dem kun et par gange om måneden«, siger Jeannette Østergaard Penny og vil lige understrege: »Mit lægelige råd er ikke, at man skal gå i stiletter. Men det gør man jo, og jeg gør det også selv, fordi jeg synes, jeg får flottere ben af det. Så det er et spørgsmål om af afbøde skadevirkningerne en lille smule. Og nøjes med at bruge dem til fest«.